Når det gælder lamper til spisestuen, har de fleste af os behov for et godt lys. Spisestuen er ofte samlingspunkt for hele familien, både når der skal indtages måltider eller foretage andre fælles aktiviteter. Det er også ofte her det hele foregår, når der er gæster på besøg. Når det kommer til belysning i hjemmet, er der et væld forskellige muligheder – dette gælder også spisestuen. Mange vælger, afhængigt af bordets størrelse, en eller flere pendler (hængelamper) over deres spisebord. I denne artikel, kan du læse nærmere om hvilke lampetyper der egner sig bedst til spisestuen, særligt over spisebordet.
Klyngependel til spisestuen
En lampetype der bryder sig frem i flere og flere af de danske hjem, er klyngependlen. En klyngependel består af flere (mindst tre) lamper eller fatninger med lyskilder, som hænger ned fra loftet i en klynge. De såkaldte klyngependler ses også i større foyer, på restauranter og caféer, men altså også flere steder i hjemmet. En af de mest populære steder at hænge sin klyngependel er over spisebordet, som spisebordslampe. Mange klyngependler består af fatninger der hænger ned i en klynge, hvor man selv kan vælge hvilke lyskilder der skal sidde i lampen. På den måde får man en lampe som kan have et unikt udtryk, da man selv vælger pærerne. Nogle vælger tre (eller flere lyskilder) som er ens, mens andre vælger tre forskellige, enten i forskellige motiver, farver eller størrelser. Det er dog ikke kun i spisestuen at klyngependlerne har sin plads. Klyngependler kan også fungere som hyggelig stemningsbelysning. En ting man ser mere og mere i øjeblikket, som er blevet utroligt populært de sidste par år, er en lille klynge i hjørnet af stuen, hvor der hænger 3-4 små pendler eller fatninger med dekorationspærer i. Med en klyngependel over spisebordet eller i stuehjørnet får du stor frihed for at vælge lige nøjagtig den pære du har lyst til. Da der ikke er nogen skærm der dækker lyskilden, kan den ses direkte og vil sprede det lys den giver ud i en stor del af lokalet. Hvis du derfor søger et varmt og hyggeligt lys, har du mulighed for at vælge nogle milde og varme lyskilder til din klyngependel som spreder et dekorativt lys til resten af spisestuen. Er du derimod på jagt efter et mere funktionelt lys, som kan være lidt mere kraftigt, har du i stedet mulighed for at vælge nogle skarpere lyskilder til din klyngependel.
Metalpendler til spisestuen
En anden lampetype ofte benyttes i spisestuen er metalpendlen. Metalpendler man få metalpendler i mange forskellige, former, størrelser og farver og deres industrielle look er yderst populært i øjeblikket. En fordel ved metalpendlen i forhold til klyngependlen er, at lampens lys er afdækket af en lampeskærm. På den måde kan du bruge en ligeså skarp lyskilde du vil, uden at lyset kommer til at genere dine eller dine gæsters øjne.