Skandinavisk design har altid været kendt for dets simplicitet og klassiske design. Det drejer sig tillige både om rolige og naturlige farver med enkle detaljer, der kan fuldende ethvert rum, men også statement pieces, som fungerer som prikken over I’et. Uanset om der er tale om større møbler såsom sofaer og spiseborde eller det er spisebordslamper, der kan have stor betydning for rummets helhedsindtryk, så kan man typisk finde noget til enhver smag, hvis man går efter dansk design, hvor kvalitet står højt på listen over kriterier.
Lækre designs af spisebordslamper
Dansk design har længe været synonym for kvalitet og det er ikke anderledes for lamper. Det gælder ikke blot det smukke og elegante design, der er symptomatisk for dansk design, men også forsikringen af godt lys og funktionalitet, så der er noget til ethvert hjem og enhver lejlighed. Så uanset om det er til den helt store middagsaftale eller blot for den lille kerne, så kan man finde lamper i dansk design til enhver smag. De mange muligheder inden for spisebordslamper gør det dog ikke nødvendigvis lettere at finde drømmelampen. I et kæmpe udvalg mellem klassiske farver, som hvid, sort eller grå og farverige løsninger og forskellige materialer som glas, aluminium og træ, er der nok at tage stilling til. Nedenfor ses en række spørgsmål, der er værd at overveje, inden man går ud for at købe en ny spisebordslampe, så man er sikker på at komme hjem med lige dét, man ønsker.
Hvad skal man vælge?
Ved istandsættelsen af sit drømmehjem, er der typisk tænkt over enhver detalje i enhver krog af hjemmet. Valg af spisebordslampe kan derfor have stor betydning for rummets helhedsudtryk. Uanset om man ønsker et minimalistisk udtryk, der går igennem hele hjemmet eller man ønsker et pop off colour over spisebordet, så er der valg, der skal tages.
Der findes mange forskellige og smukke bud på markedet, men det kan nogle gange være svært at se skoven for bare træer. Det kan derfor være en god idé at lave en tjekliste over ønsker man ønsker ens spisebordslampe skal udfylde.
- Ønsker man direkte eller indirekte lys?
- Skal lampen have et æstetisk udtryk eller blot fungere i praksis?
- Hvor stort et spisebord skal lampen belyse?
- Skal lampen have lyse, rolige og naturlige farver? Eller skal den fungere som et statement og stå i kontrast til resten af rummets møbler?
- Er man mest begejstret for en enkel lampe eller må den gerne have en utraditionel form?
Alle disse spørgsmål, og måske flere endnu, kan være værd at tænke over, inden man går ud og køber en ny spisebordslampe. En tommelfingerregel er dog, at lamper skal hænge 60-75 cm over bordfladen, hvis de er store og 55-65 cm over bordoverfladen, hvis de er små, målt fra lampens underkant. Så dette kan være værd at have in mente, når man skal til at vælge nye spisebordslamper.